Lækkert hotel!
Adgang til dejlig pool - uden merudgift. Billiard, shuffleboards, skak og bordtennis i loungeområderne, som frit kunne benyttes. Skøn udsigt fra værelset. Flot restaurant og en meget stor morgenbuffet, som spænder fra yoghurt, røræg og bacon over pandekager, frisk frugt, brød og pålæg til softice og bland-selv-slik.
Selve hotellet ligger højt, så man skal enten køre ned til byen og promenaden eller være forberedt på en lidt stejl tur. Nogle af værelserne er ikke nyrenoverede, men stadig helt fine. Et af de få hoteller, vi har været på, hvor folk brugte lounge- og fællesområderne i stor stil, for der var virkelig hyggeligt.