Klassisk, østrigsk hotel. Yderst imødekommende, venligt og hjælpsomt personale! De var der 100% for deres gæster.
Vi kom på en stille dag, så restauranten var lukket, men der var ikke langt til spisesteder i byen. Der var en mindre men godt varieret morgenbuffet i hyggelige omgivelser og med flot udsigt.
Værelset var lille, men der var en dejlig, stor kontinentalseng med lækre dundyner. Vi nød den store terrasse, hvor vi lige netop kunne sidde i læ og nyde regn, torden og bjergudsigt med et glas Prosecco. Da min kone spurgte den unge mand i receptionen, om vi kunne låne to vinglas til vores medbragte vin, sikrede han sig, at vi fik de helt rigtige glas til vinen (gav hende ikke bare to standardglas) og insisterede på, at vi også skulle have en isspand med, selvom vinen allerede var nedkølet. Topservice!!
Kommer vi på disse kanter igen, er det dette hotel vi vælger.